Børneattester

Børneattester i Vodskov Idrætsforening, fodbold

I Vodskov Idrætsforening (VI) prioriterer vi børns sikkerhed mod pædofili højt.

Det er lovpligtigt for idrætsforeninger at indhente børneattester på trænere, instruktører og holdledere, før de ansættes til at have direkte kontakt med børn under 15 år. En børneattest indeholder oplysninger om en eller flere af følgende typer af straffelovsovertrædelser:

•    Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år
•    Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi
•    Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år.

Oplysningerne fås fra Det Centrale Kriminalregister, og er fortrolige og underlagt tavshedspligt, og skal derfor behandles på en betryggende måde for alle parter baseret på objektivitet og konsekvens.

For at vi kan indhente oplysningerne skal der udfyldes en samtykkeerklæring som sendes til formanden. Herefter vil der blive sendt en anmodning til personens e-Boks, hvilken skal godkendes inden 8 hverdag. Når børneattest er indhentet vil træner/leder blive oprettet i klubbens administrationssystem.

Bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, kantinepersonale og andre, som ikke har direkte kontakt med børn under 15 år i det daglige idrætsarbejde, er ikke omfattet af lov om børneattester. Dog er det jf. Vodskovs Idrætsforening retningslinjer pligtigt, at bestyrelsesmedlemmer og stadioninspektør afleverer også afleverer en samtykkeerklæring.

I Vodskov Idrætsforening kan ingen trænere/ledere for børn under 15 år kan opnå ansættelse, såfremt de er anmeldt eller dømt i henhold til Straffelovens §222 og 223.

Politikken gengives ikke i sin fulde form, idet vi har besluttet af følge de vejledninger og anbefalinger som DBU og DIF har opstillet på området.

Børneattesten skal indhentes hvert andet år.

Henvendelser om seksuelle krænkelser og underretninger skal ske til:

Vodskov Idrætsforening
Vodskovvej 15
9310 Vodskov
E-mail formanden@vi-fodbold.dk
Att. Bestyrelsen

VI følger Kulturministeriets generelle vejledninger om håndtering af personoplysninger i børneattester.

Samtykke til indhentning af børneattest

Jeg giver hermed samtykke til, at Vodskov Idrætsforening må indhente børneattest om mig hos politiet.

Samtykket gives, fordi jeg skal have en funktion hos Vodskov Idrætsforening, hvor jeg kan få direkte kontakt med børn under 15 år, eller hvor jeg fast færdes blandt børn under 15 år.


Støt klubben

Køb klubbens trøjer og bær farverne med stolthed

Vis din støtte på og uden for banen med vores klubtrøjer og udstyr. I webshoppen finder du alt, hvad du behøver for at bære farverne med stolthed. Når du handler, støtter du samtidig fællesskabet og klubbens arbejde for spillere i alle aldre.